onsdag den 11. april 2012

Årets 2. udplantning


Bemærk også gerne, at vi både har fået gardiner sat op og pudset vinduerne! Der sker alligevel lidt i det lille hjem.
I dag var der kommet flotte blå Hortensia i min Netto, lige dem jeg havde besluttet skulle pryde den ene altan i år. Så selvom der stadig varsles risiko for nattefrost kom de med hjem og blev plantet ud i altankassen - med kyndig assistance fra Eva.


De pink Hortensia fra min første (lidt tidlige og meget vovede) udplantning lever stadig i bedste velgående - nok mest fordi de pt. lever i vindueskarmen på mit arbejdsværelse. Skal lige tjekke DMI, for så kan det være de blå skal ind i nat og gøre dem selskab.



Er det bare mig, eller burde det her nattefrost-tjekkeri ikke snart være slut?

8 kommentarer:

  1. Det ser virkelig fint ud - skønne farver! Jeg skal også snart have plantet om:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er virkelig dejligt og meget forårs-bekræftende.

      Slet
  2. JOW. NU vil vi gerne snart have frostfrie nætter og masser af forårssol.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er altså lidt en streg i regningen at skulle gå og flytte rundt på planterne, når nu de først er plantet.

      Slet
  3. Skønt billede af Eva som liiige har smagt lidt på jorden.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke. Sad og tænkte da jeg lagde det ind, at det vist kun er omkring 1-års alderen at trangen til lige at smage på en mundfuld jord virkelig melder sig - men man skal jo på en eller anden måde lære, hvad der er godt at putte i munden og hvad der ikke er og så huske det til næste gang man støder på en mundfuld jord...:)

      Slet
  4. nogle planter tåler ikke temperaturskift så godt, så sæt dem køligt, hvis de skal ind

    SvarSlet
    Svar
    1. Arhh, hvor er der dog også mange ting at huske på med sådan noget planteri. Godt jeg kun har mine små minihaver at holde liv i og ikke en hel stor have :) Tak for tippet under alle omstændigheder :)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...