onsdag den 14. marts 2012

♥ Barbie

Ida og jeg har fået en Barbie-dukke i gave. For mig er det ren gensyns glæde at få sådan en dukke i hænderne igen. Jeg var stor fan af at lege med Barbie-dukker som barn, ja nærmest helt til jeg var næsten teenager og det blev lidt for pinligt, at jeg stadig legede med dem. For Ida er det en ny kærlighed, der spirer frem. Især det lange glatte, gule hår er hun vildt betaget af og det bliver redt hele tiden. Det er hendes første Barbie, men noget tyder på det ikke bliver den sidste. Lillesøster syntes også den var ret spændende, men hun blev hurtigt sat på plads og fik at vide, hun var for lille til at lege med den. Det faldt ikke i god jord. Jeg forudser også, at dette nok heller ikke bliver det sidste skænderi de to har, omkring brugsretten til en Barbie-dukke.

Det kan være hårde tider at være lillesøster og blive sat på plads af sin storesøster.

Ofte er Ida ret god til, at finde Eva noget alternativt legetøj, hvis Eva sidder med noget Ida ikke vil have hun skal lege med. Men hun kan lige såvel være ganske ligeglad med lillesøsters gråd, som her, hvor hun ganske uberørt bare redte videre på Barbies hår.


Dukken (der som sagt er en sponsoreret gave) er en del af et nyt koncept fra Matel, der hedder Design med Barbie og der fulgte kjoler og stads med til at lave sine egne personlige kjoler til dukken. Det er vi bare ikke nået så langt med endnu (bl.a. grundet lillesøster-pillefinger). Men når Ida og jeg har fået lavet lidt kjoler vil jeg også vise dem frem i et indlæg.

4 kommentarer:

  1. Barbie er ren nostalgi for mig...Har en stor kasse med Barbie gejl på mine forældres loft.. Med hus, pink ferrari og en ordentlig skosamling... Uhh det bliver godt når vores lille tulle skal ha det en gang.

    SvarSlet
  2. Hvor er det sjovt at se! Min store pige på 6 år fik en masse af mine gamle Barbier, da hun var samme alder som Ida, og hun har samme passion som jeg har/havde. Du var slet ikke alene om at lege med Barbie op til teenageårene :-) Jeg kan sagtens huske, at jeg legede med dem. Nu er Leas samling stor, og alle mine gamle er smidt ud (man ved jo aldrig med phthalater mv)! Hun leger stadig med dem - og bliver helt sikkert ved med det længere endnu!
    Kh Karen

    SvarSlet
  3. Det er nogle fine billeder:)

    SvarSlet
  4. Ohh hvor dejligt at se en pige forelske sig i en dukke. Ja, dukker kan bruges til mange ting. Personligt har jeg brugt en stor del af min barndom på at indrette Barbie-hjem om og om igen :)
    Glæder mig også til at kunne introducere dukkerens viunderlige verden for min lille pige. Men hun er stadig lidt for lille... Jeg har en kasse med gamle Barbie-kjoler, som min farmor og mormor har syet. Det kunne være det var noget man også selv skulle give sig i kast med?

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...