torsdag den 23. februar 2012

History repeating...


Kald mig bare optimist, ja måske endda en smule til den naive side. I hvert fald fandt jeg i dag igen mig selv susende ud af Ikeas varehus med et par halvstore og meget tunge kasser + plus det løse som jeg ene kvinde herefter skulle forsøge at få bakset ind i Skodaen. Men belært af mine tidligere erfaringer havde jeg denne gang 1: skiftet den let højredrejende fladvogn (ja, dem har de åbenbart mange af i Ikea eller også er jeg bare ret uheldig) allerede inde i varehuset og 2: noteret over for mig selv, at jeg havde parkeret bilen i række E. Og med lige dele stædighed og optimisme fik jeg kasserne vippet op bag i bilen og bragt dem hjem til matriklen. Hvad anstrengelserne skal munde ud i får I indblik i i løbet af i morgen. Håber jeg. For manden er sløj og jeg er slap og kasserne ligger stadig nede i bilen... Men hvis alt andet glipper, må jeg åbne kasserne og bære delene op lidt ad gangen, for op i lejligheden skal det nok komme.

2 kommentarer:

  1. Men du havde da lækre negle imens!

    SvarSlet
    Svar
    1. og de matcher plastikblomsten - det er meget gennemtænkt, he he

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...