torsdag den 30. december 2010

Årets kransekage


Siden vores gymnasietid er vi 3 veninder der har stået for at bage kransekage til vores fælles nytårsfest. Det er ganske hyggeligt og hvert år er vi enige om, at det er den flotteste og bedst smagende kage vi har fået bagt. I år er selvfølgelig ingen undtagelse, så i dag var Ida og jeg af sted for at bage årets kransekage.



Det er som sagt en tradition vi har ført siden gymnasiet, hvor vi lærte hinanden at kende. Allerede dengang sagde vi, at nå vi havde 10 års jubilæum med kransekagebagningen, ville vi lave et overflødighedshorn. Nu er der så bare lige det, at vi er sproglige studenter med matematik på C-niveau og mere eller mindre talblinde alle 3. Derfor endte vi også med sidste år at bage dette kæmpe overflødighedshorn (med en kampvægt på 2 kg!) i anledning af vores 10 års jubilæum, hvilket vi så på selve nytårsaften blev gjort opmærksomme på (af en af de matematiske drenge selvfølgelig) først er i år!



Så vi fik altså 9-års jubilæumshorn og i år har vi holdt os til det vi gør bedst (for det var ikke kun en håndværksmæssig, men i særdeleshed også en matematisk udfordring at lave overflødighedshorn), nemlig en helt almindelig opretstående kransekage.




Jeg fik desværre ikke billeder af den helt færdige kage for til sidst måtte jeg tage hjem for at få puttet Ida - ja nogle ting har alligevel ændret sig meget på 10 år. Men en smagsprøve blev det til og den smager som altid fortræffeligt - sprød i bunden og sej i midten. Det endelig resultat vil helt sikkert også blive dokumenteret og fremvist her på bloggen efter nytår.

Håber I alle vil få et sikkert og dejligt nytår med en masse skønne udsigter for det kommende år!

onsdag den 29. december 2010

Den lille håndværker


Ida har fået et lille børnebord med 2 stole til af sin farmor og farfar i julegave. I dag fik vi det samlet ved fælles hjælp.



Herefter er det blevet afprøvet til at spise ved, mens der bliver set fjernsyn.



Og til at lave puslespil ved. Godkendt til begge dele, men desværre ikke så længe af gangen som Idas forældre havde drømt om. Der er krudt bagi på Ida og hun kan ikke sidde stille særligt længe. Jeg ved godt, at sådan er det at have en 1,5-årig tumling og det er for det meste også sjovt og hyggeligt. Men ihh hvor vi dog også glæder os til hun også kan sidde i længere tid ad gangen og fordybe sig i (stille!) aktiviteter.

mandag den 27. december 2010

Mine nye venner i køkkenet

Tænk, at man alligevel skulle gå hen og blive så voksen, at ens bedste julegaver er en skraldespand og en stegepande. Det er ikke desto mindre det der er sket for mig i år. Men nu er det så heller ikke en hvilken som helst skraldespand, men denne flotte Vipp en af slagsen som jeg fik af manden i gave.


Vi har lige så længe vi har boet her været trætte af den indbyggede skraldespand, der er i vores køkken. Proportionelt set er det nok verdens største køkken til verdens mindste skraldespand. Vi har derfor talt om, at det kunne være fint med en "løs" skraldespand i stedet og sådan en skulle jo gerne være pæn at kigge på og falde ind i køkkenets øvrige stil. Og efter at have afprøvet Vipp'en hele dagen i dag, må den siges at leve op til alle kriterier. Og det er et ekstra plus, jeg ikke før havde tænkt over, at den er mobil så den kan flyttes hen til der, hvor der er mest behov for den. F.eks. når man står og ordner grøntsager til at putte på min anden nye køkkenven, nemlig denne sautepande fra Jamie Oliver.




Panden er lækker og maden blev ligeså (det syntes Ida og jeg i hvert fald - manden er stadig ikke helt modtagelig for fast føde, så nu må han vist indse, at det er ved at være tid til at kontakte doktor-damen).



Udover pande og skraldespand fik manden og jeg den fineste gave fra vores datter. Det er jo første år vi holder jul med et barn, der går i institution og så vanker der åbenbart gaver til forældrene. Vi fik en fin lille sæbe med en haj figur inden i. Man kan da kun blive ekstra taknemmelig over for de søde pædagoger, når man ser for sig, hvordan de har skulle få 14 vuggestuebørn til at mase en lille plastikfigur ned i sæben med deres små buttede fingrer, få det hele pakket ind og fordelt til de rette forældre. Alt imens de små vel næppe rigtig forstår formålet med hele øvelsen. Men kært det er det og jeg bliver lidt stolt og glad, hver gang jeg nu kigger på sæben.

God bagjul og mavesnak

Så kom vi om på den anden side af julen. For Idas og mit vedkommende forløb den ganske hyggeligt, men vi savnede manden, der lagde sig om aftenen den 23. med et slemt maveonde, der først er på vej i bedring nu her den 27. Så det har ikke rigtig været jul for ham, den stakkel, og det eneste han har kunne få ned i juledagene har været lidt ristet brød alt i mens vi andre har siddet og smæsket os i alt det lækre julemad. Men som sagt har Ida og jeg alligevel hygget os og Ida har i den grad haft en fest i alle juledagene og stornydt resten af familiens selskab, opmærksomhed og gaver (og 7-9-13 ser det ud til, at alle vi andre er gået maveondet forbi, det eneste Ida og jeg lider af i dag er selskabstømmermænd).



Men apropos maver; Da jeg vågnede i morges og fik set mig i spejlet syntes jeg pludselig jeg havde en slående lighed med disse figurer fra Alice in Wonderland. Se selv:

Hullubulu - navle hvor du henne?
Jeg er 35 uger henne nu og tager snart hul på den sidste (laaange) måneds ventetid. Det bliver så dejligt snart at møde lillesøster. Mentalt er jeg helt klar (eller så klar man nu kan blive), men rent praktisk er vi slet ikke med. Voksiposen skal findes frem, vi har ingen seng endnu og Ida sidder jo stadig i den klapvogn, der skal laves om til barnevogn igen. Og så skal vi have fundet ud af hvad vi gør med hele kørevognssituationen. Hvad har I andre, der har børn tæt på hinanden gjort? (her bliver der ca. 20 mdr i mellem). Jeg har fundet babytøjet fra Ida frem, men ikke fået gjort så meget mere ved det - mest fordi jeg ikke rigtig ved, hvor vi skal gøre af det. Idas tøj alene fylder jo puslebordskommoden ret godt ud. Men vi tager det stille og roligt, for vi finder jo nok ud af det hele hen ad vejen.

fredag den 24. december 2010

Rigtig glædelig jul!

Jeg nåede det hele. Alle gaver blev færdige, pakket ind og ekspederet til deres retmæssige juleaftenslokationer. Vi selv er kommet sikkert frem til vores lokation trods de store snemasser og nu er julefreden så småt ved at sænke sig over familien.



Foran os venter juletræspyntning, madlavning og en masse smovsen og hygge. Håber I alle også får en hyggelig og glædelig jul og at I alle er kommet/kommer sikkert frem til jeres familier.

Glædelig jul i Blogland - vi ses mellem jul og nytår.

onsdag den 22. december 2010

Vuffeli vov

1 gaveprojekt down - 2 to go.


Og det første jeg har fået færdig er denne pølsehund. Den har allerede fået for meget godt julemad og er derfor blevet for slap i benene til at kunne holde sin vom oppe (en anden gang må jeg nok hellere lave benene lidt større og måske lidt mindre fyld i maven), men synes alligevel den er blevet ret kær.



Jeg har lånt opskriften fra en veninde, der i sommers fik den tilsendt fra Sara/Bournonville.

Jeg håber jeg når de sidste par projekter i aften, men bliver vist lidt presset, da jeg om lidt også lige har en juletræsfest i vuggestuen, der skal nås (udendørs - prhh). Heldigvis har jeg også lidt buffer-tid i morgen.

De sidste projekter

I dag skulle meget gerne gå med at få disse sidste gaveprojekter gjort færdige så der bare skal pakkes til juleferien i morgen. Åhh, det skal blive godt med nogle afslappende hygge dage med hele familien. Håber ikke vi får for meget sne til turen.

Jeg har været ufrivilligt gået i stå med projekterne de sidste par dage pga. en lidt vild allergisk reaktion på noget penicillin jeg fik i sidste uge for blærebetændelse (ja en ulykke kommer jo sjældent alene). Det startede med kløe i weekenden og søndag vågnede jeg så op og var fyldt med røde pletter, der i løbet af et døgn havde spredt sig til HELE kroppen og det klør! Skyndte mig til lægen og har fået noget i mod det, men synes ikke det virkede så hurtigt som jeg havde håbet. Først i morges er jeg (endelig) begyndt at se en bedring, var ellers i mine tanker godt på vej til indlæggelse og halvt medicinsk halvt psykologisk observation. Man bliver simpelthen tosset i hovedet af, at det klør SÅ meget på hele ens krop. Desuden er det noget så væmmeligt at se på, at jeg slet ikke har kunne holde ud at se mig selv i spejlet. Jeg håber det vil forsvinde i samme tempo som det er kommet.

Nå, ikke mere ynk og sygdom (håber jeg) i denne omgang, nu vil jeg fatte stof, saks, nål og tråd (hvis mine rødspættede opsvulmede hænder ellers kan gribe om redskaberne) og komme i omdrejninger.

mandag den 20. december 2010

DIY: Hæklet brødkurv


Jeg lovede jo en DIY, når dette hækleprojekt blev færdigt. En enkelt havde vist gættet på en kurv, hvilket er ganske rigtigt - en brødkurv. Fremgangsmåden er ganske simpel selv for nye hæklere, og er du en lille smule hurtigt med nålen kan du vist lige nå at få en færdig til juleaften.

Materialer:
Jeg har brugt 4 nøgler bomuldsgarn til hele kurven og hæklet med dobbelttråd på nål nr. 3, for at få arbejdet til at blive tæt og stift i det. Det er også et godt projekt til at få brugt nogle af alle sine garnrester.



Start med at lave 4 luftmasker og saml dem til en ring med 1 kædemaske (km)
Hækl 6 fastmasker (fm) i ringen.
1. omg.: Tag ud i alle 6 fm.
2. omg.: 1 fm, 1 udtagn. Gentag hele omgangen rundt.
3. omg.: 2 fm, 1 udtagn. Gentag hele omgangen rundt.
4. omg.: 3 fm, 1 udtagn. Gentag hele omgangen rundt.

Fortsæt således med at øge antallet af fastmasker mellem udtagningerne tom. 20 fm, 1 udtagn (eller ønskede størrelse på bunden). Således bliver arbejdet rundt og fladt.

Stop herefter med udtagninger og fortsæt blot med at hækle rundt. Herved vil arbejdets sider automatisk "rejse" sig efterhånden som du får hæklet nogle omgange.



Jeg har på den første omgang uden udtagninger valgt at "vende" arbejdet og hækle den modsatte vej end tidligere, så fastmaskernes retside kommer på ydersiden af kurven.



Nu er det bare at fortsætte med at hækle rundt og rundt til du synes du har den ønskede højde på kurven.



Jeg har lavet 27 omgange til denne kurvs kant.


Herefter har jeg bukket kanten ned ca. på midten, for at gøre kurvens sider lidt mere stabile.



Og så er den ellers klar til friskbagt brød.

Hækletip: Laver du striber så kan det være en god idé at slutte hver farve af med en ekstra kædemaske. På denne måde forskubber striberne sig ikke helt lige så meget ellers.

søndag den 19. december 2010

Alkoholfrei - nej, nej!


Jeg lagde hjem og køkken til vores årlige tøse-julefrokost her den anden dag. Og fordi jeg godt kan blive lidt træt af kun at drikke søde safte og sodavand, fordi det skal være uden alkohol, havde jeg været en tur forbi specialøllene i den lokale Superbest for at finde et par alkoholfri hvedeøl. Dem har jeg nemlig tidligere drukket og synes de smager ganske udemærket. Udvalget på hylderne var stort og uoverskueligt så jeg fik fat i en medarbejder, der sågar hentede "øl-eksperten" ude fra lagret til at finde mig en alkoholfri Erdinger.

Hjemme til julefrokosten fik jeg åbnet min Erdinger og delte den i to glas med min ammende veninde. Efter noget tid synes jeg, at øllen smagte mig mere og mere og fik også den der varme fornemmelse i munden - ligesom når man drikker alkohol. Og her var det så jeg tænkte, "arhh kan det virkelig passe" og kiggede bag på flasken. Ikke alene var den ikke alkoholfri, men havde en alkoholprocent på 5,7! Ikke noget at sige til, at jeg syntes den smagte godt.

Nåede kun at drikke knap halvdelen af den og ved godt, at der ikke sker det helt store ved det, men det er jo bare princippet i det - og så det, at jeg jo havde fået "øl-ekspertens" ord for at den var alkoholfri. Tænk hvis jeg havde været på antabus el.? Men det endte heldigvis ikke værre end, at vi fik os et godt grin og baby fik sig lidt stærk øl. Skål og god jul.

Til og fra-kort med perler

Ulla's fine til og fra-kort i perler, fik mig inspireret til at lave mine egne. Da jeg ikke lige lå inde med klistermærker, har jeg i stedet limet det færdige perle-hjerte fast på en træ-etiket med almindelig flydende hobbylim. Så er der også lidt mere plads at skrive på. Tror også sagtens de vil kunne sidde på en pap-mærkat.




Jeg har lavet små hjerter i neonpink Hama-perler, men mulighederne for motiver er jo mange og kun fantasien sætter grænser.

Rigtig god adventssøndag.

lørdag den 18. december 2010

Julegaveidé - DIY

Min gamle morfar har efterhånden godt svært ved at finde rundt i navnene på den også altid voksende familie. Derfor bliver julegaven til ham i år en stor billedcollage af hele den nærmeste familie (der pt. rummer 26 personer, så det er jo ikke helt uforståeligt, at der bliver rodet lidt rundt i navnene engang i mellem) han kan have hængende og kigge på, når hukommelsen skal hjælpes lidt på vej. Men det er jo også en hyggelig gave til andre end dem, der har problemer med hukommelsen.


DIY: Jeg har taget de fleste portrætter selv og ellers fået tilsendt af dem jeg ikke har kunne nå at tage af, lavet dem alle sammen sort/hvide og i samme pixelstørrelse i Photoshop for at få et nogenlunde ens format på dem alle sammen. Efter at have fået dem fremkaldt har jeg limet dem op på pap sammen med et navneskilt ved hvert enkelt billede og sat det hele i glas og ramme. Til mine 26 portrætter har jeg skulle bruge en ramme på 60x80 cm.

Man kan herefter vælge at pynte og pimpe sin collage med scrapdetaljer så meget man har temperament til. Jeg har her valgt at holde det simpelt, da jeg synes det egner sig bedst til collagen formål.

Jeg vandt jo noget den anden dag

Jeg var så heldig at blive udtrukket som vinder i Rappedikkes Shufflebook-give away og præmien kom med posten allerede i går. En rigtig lækker og flot Shufflebook med juletema.

I går aftes afprøvede jeg den så sammen med Ida, der valgte at lege med den på sin egen måde. Hun er for tiden i en form for sorteringsfase, hvor alt bliver sorteret og sat på plads i grupperinger (der giver mere eller mindre mening for os andre). Så vi fik ikke sunget så mange julesange, tilgengæld fik vi kigget på alle kortene, hvorefter Ida ihærdigt gik i gang med at putte dem tilbage i æsken. Men en ting er sikkert, vi er rigtig glade for vores præmiegave.

Først ud af æsken.
Herefter dyb koncentration over at putte dem tilbage.

Til sidst drillede kortene dog lidt for meget og det var blevet meget tæt på sengetid.

onsdag den 15. december 2010

Fordi jeg ikke kan lade være

Og fordi det er ret så hyggeligt at sidde og sy tøj i baby-miniature-størrelse, har jeg syet endnu et par bukser til Baby#2. Denne gang ikke i interlock, men i den rest Liberty-Mitsi jeg havde tilbage fra det babysengetøj jeg også har syet til hende.




Jeg er desuden også ved at være godt utålmodig efter at få hende lillesøster til verden. Utålmodig efter at se hende, utålmodig efter at få fødslen overstået (!) og utålmodig efter at finde ud af, hvordan det så er, at være forældre til to små børn. Mange spørger os om vores tanker herom og hvordan mon Ida kommer til at tage det osv. Spørgsmål vi selvfølgelig også stiller os selv. Spørgsmål vi jo kun kan gisne og gøre forestillinger om, så derfor kunne det da være rart snart at få svar på alle de tanker og spørgsmål man gør sig.

En meget gentaget udtalelse er "puh, det bliver da hårdt for jer med to så små børn" - tja, det ved jeg jo ikke noget om endnu, men lad os da snart komme i gang med det så vi kan finde ud af det. Men jeg må finde lidt mere tålmodighed frem, med små 6 uger igen til terminsdagen (hvilket jo heller ikke er så forfærdelig længe), og jeg husker skam også at nyde tiden nu med armene fri og bebsen inden for trøjen.

tirsdag den 14. december 2010

Når teknikken driller

Kan gå fuldstændig i barnlig spagat over teknik, der ikke virker. I går aftes blev min symaskine ved med at gøre sådan her sådan her:



Blev på et tidspunkt så hidsig, at jeg bare trådte pedallen i bund for at få den til at sy. Men det er ikke nogen god løsning for hverken nål eller maskine... Efter at have sundet mig lidt fik jeg skiftet nål og tråd og fik syet disse bukser færdige i oldemors gamle dynebetræk. Er ret vild med den sort/hvid-stribede rib til det meste for tiden.

søndag den 12. december 2010

Babytøj i interlock

Da jeg alligevel har gang i symaskinen er det svært ikke også lige at få lavet lidt til Baby#2. Til dette formål er blød bomuldsinterlock blevet min nye ven. Det er foreløbigt blevet til et par bukser og en heldragt i det her lækre lilla interlock med hvide kløvere (fås også i turkisblå) fra Malika og Rosa.



Der er flere af jer der har kommenteret på det stof, der lå i min symaskine i går aftes. Det er også bomuldsinterlock jeg har købt hos Malika og Rosa. Jeg syntes det så rigtig fint ud i webshoppen, men da jeg fik det hjem syntes jeg måske det var lige lovlig 90'er agtigt i både print og farver. Men hey, det er vel også en slags retro?



 I hvert fald er det også blevet til en lille babyheldragt.


Nu mangler jeg bare at få banket de der lede trykknapper i heldragterne og så er det tilbage til gaverne.

lørdag den 11. december 2010

Der arbejdes


En stor del af weekenden er gået og kommer til at gå med produktion af årets julegaver. Det sker i høj grad ved den snart glødende symaskine, hvor der i dag både er røget igennem til julegaver, navngivningsgave og lidt til Baby#2's gaderobe. Når symaskinen får sig en fortjent pause i ny og næ bliver der hæklet og arbejdet med lidt med billeder. Jeg er efterhånden ved at være godt med mht. de gaver. Jeg har i hvert fald fået mig et nogenlunde overblik, hvilket jeg synes kan være halvdelen af det.



Til alle jer, der også er vild med små neonfarvede detaljer vil jeg lige vise denne skønne elastiksnor som jeg fandt på min vej rundt på indkøb af remedier til gaver. Jeg har tidligere kun kunne finde elastiksnor i sølv (udover sort og hvid) i Panduro, men har haft drømt om andre farver og nu faldt jeg altså over det. Det skal bruges til noget barnevognsophæng og hvad jeg ellers kan finde på at bruge sådan noget fint elastiksnor til.

fredag den 10. december 2010

5 år i dag

I dag er det 5 år siden, at manden og jeg blev kærester (første og sidste gang jeg har drukket mig fuld i snaps til en firmajulefrokost!) og det er 3,5 år siden vi blev gift, 1,5 år siden vi fik Ida, 1 år siden vi købte stor ny lejlighed sammen og 1,5 måneds ventetid tilbage til vores andet barn kommer til verden. Ja, vi er nogle, der ikke spilder tiden og virkelig får noget ud af sådan en julefrokost-flirt. Jeg ser frem til de næste 5 forhåbentlige lige så gode år.

Oktober 2005: Manden og jeg fra før han blev til manden, men stadig blot var "ham den søde inde fra mit arbejde". Vores første fælles selvportræt taget på en sightseeing-bustur ifm. en firmatur til New York - en god grobund er lagt.
Juli 2007: Selvforevigelse fra bryllupsfesten, hvor vi netop er blevet transformeret til manden og jeg.
Juni 2009: Familien Fjol fortsætter selvportrætteriet, nu som nybagt familie
- nyeste medlem er dog ikke helt med på konceptet endnu.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...