Et par bukser er født - i voksenstørrelse vel at mærke

Her er så stoffet fra mit forrige indlæg forvandlet til et par voksenstørrelse-tullebukser. Som sagt er jeg alene hjemme her til aften, så det er måske ikke lige det bedste billede af bukserne, men et billede er det da.

Da jeg tog af sted på min cykel i formiddags, var det min plan at få bestilt pas til Ida, fundet mønster til bukser, postet tapet til en change away og handlet ind til lørdagsmad og -guf. Kun de to sidste lykkedes for mig. Man skal nemlig kunne fremvise sin baby "irl" for at kunne få lavet et pas til denne, og vi havde selvfølgelig tænkt, at det var meget smartere og hurtigere, hvis manden blev hjemme med Ida, mens jeg lige fik ordnet de ting jeg skulle. Nå, men så kan jeg da tage en tur på Rådhuset igen på mandag.

Det lykkedes mig så heller ikke at finde et buksemønster på biblioteket, der faktisk havde overraskende få bøger med/om syning. Og jeg havde jo været for nærig til at købe mønstret i Stof2000 i går, så det synes jeg af princip også jeg skulle være i dag (ja, man pjatter da ikke bare 35 kr. væk på et så simpelt buksemønster). Så jeg tog hjem og fandt et par tullebukser jeg har købt for nogle år siden, frem fra skabet og tegnede et mønster ud fra dem. Derfra var det jo faktisk som at sy bukser til Ida, blot i noget større dimensioner!

Det bedste af det hele er, at de er bløde, rare og behagelige at have på - meget bedre end dyre, dumme jeans!

Nye stoffer

I går fandt jeg det her lækre stof nede i Stof2000. Det var lige kommet ind af døren og jeg var den første til at købe noget af rullen. Jeg synes det er så fint, at jeg for første gang i mange, mange år har fået lyst til at sy noget tøj til mig selv.

For nylig har jeg besluttet med mig selv, at jeg pt. opgiver at gå i jeans, jeg synes altid, at de enten sidder dumt eller sidder godt og så efter en uge hænger de og slasker og har udvidet sig for meget. Så for tiden er min krop altså ikke skabt til jeans og min pengepung er altså ikke skabt til at blive ved med at prøvekøbe nye slags modeller. Derfor står den nu på nederdele og pludderbukser, og jeg tror det her stof skal forvandles til sidstnævnte.


I forgårs kom de her to lækre stykker retro stof fra Malene og i dag skal jeg på posthuset og sende det tapet som hun skal have i bytte for dem. Jeg ved ikke ednu, hvad jeg skal lave af stofferne, men mon ikke der skulle blive til et lille stykke tøj til lille Ida?

Nu skal jeg en tur op på Rådhuset og stå i kø for at bestille pas til Ida og nyt kørekort til mig selv, derefter på posthuset med tapet og så på biblioteket og se om jeg kan finde et snitmønster til et par tullebukser i voksenstørrelse. I aften skal Ida og jeg være alene hjemme mens faren er til pokerarrangement et sted ude i byen, så mon ikke også der skal handles ind til lidt tøsehygge.

Go' lørdag til jer alle sammen.

Vi tog et s-tog...

Lige da jeg smækkede hoveddøren i morges på vej til rytmik i Børnehuset på Vesterbro, kom jeg i tanke om, at mine nøgler ikke lå i lommen, men inde på hylden i gangen - dohh! Jeg gør det ellers ALDRIG, men det gør jeg så åbenbart. Derfor tog bøllen og jeg på en lille ekstra udflugt efter rytmik til Nordhavnen, for at besøge faren og få nogle nøgler med hjem.


Nede i barnevognen skimtes både det færdige baby-patchworktæppe og en efterhånden meget nysgerrig baby. Jeg har prøvet at stable hende op med puder og tæpper og forsøgt mig med en sele, der ikke rigtig er til barnevognen, men den er altså ikke skabt til, at man skal sidde op i den. Det er til gengæld den tilhørende klapvognsdel, og det har gået og ulmet inde i mig med tanken om, at vi skulle sige farvel til barnevognen og goddag til klapvognen. Men samtidig med dette skift skal pladen også ud af Voksi-posen og moren skal erkende, at hun ikke længere har en lille nyfødt baby, men sådan et rigtig lille barn, der sidder op i en klapvogn. Det skete dog i dag mere eller mindre. I hvert fald har jeg her til aften fået forvandlet barnevogn til klapvogn.

For at få Voksi-posen til at passe ned i vognens seler skulle jeg sprætte nogle syninger op.


Det er altså lidt angstprovokerende at stå med en opsprætter og "snitte" lige igennem ens dyrt indkøbte og højt værdsatte Voksi. Men resultatet blev godt og der kom kun de tiltænkte huller i betrækket.


Ida var gået i seng inden jeg blev færdig, derfor er det Ko, der fremviser resultatet, men han gør det nu også meget godt synes jeg (nu siger min mand godt nok, at en ko ikke kan være hankøn, det synes jeg nu bare den er).

Jeg glæder mig til at skulle ud at trille i morgen og se, hvad Ida siger til at sidde i klapvogn og til at have det store udsyn. Ham Koen ser i hvert fald ud til at nyde det...

Esthers elefant

Så blev mit hækleri færdigt og forvandlet til denne dejlige elefant, som straks er blevet bortadopteret til min venindes lille Esther. På mandag bliver hun 4 måneder, det bliver forår, min nevø bliver 3 år og Ida bliver 9 måneder! Sikke en festdag. Mon så ikke man kan tillade sig at fejre dagen på en eller anden måde - sushi, bøffer og rødvin, marcipanbrød? Hvem ved, en ting er sikker, vi skal helt sikkert nok finde på at bruge dagen som undskyldning for et eller andet syndigt...

Mugshots

"Mor og datter taget for uagtsom kørsel med barnevogn i Frederiksberg Centret!" Det skulle man i hvert fald tro. Faktisk er det blot resultatet af det pas- og kørekortfoto vi fik taget hos en børnefotograf nede i Frederiksberg Centret i dag. Man skal sidde helt lige, med lukket mund og ingen smil. Men altså, det kunne da have klædt os at trække en lille smule på smilebåndene...

Under alle omstændigheder kan vi nu få lavet et pas til bøllen (aka fange nr. 176 - 761) og jeg (aka fange 176 - 671) kan få lavet et nyt kørekort. Ikke at det gamle kørekort som sådan fejler noget, det er bare et forældet efternavn, der er på det. Og det er min erfaring, at hvis man er steder, der er pertentlige nok til at ville se billedlegitimation, så vil de også have, at navnet på det stemmer overens med virkeligheden.

Da jeg så det billede, der nu skal pryde mit kørekort de næste mange år, tænkte jeg, om jeg virkelig vil kunne holde det "mugshot" ud. Men så kom jeg til at tænke på, hvordan mit nuværende kørekort ser ud - og det har jeg alligevel levet fint med de sidste 10 år.


Egentlig har jeg det lidt sådan med børnefotografer, at jeg synes det er lidt for corny det der med gråmeleret baggrund og lammeskind. Men når nu vi var der, skulle vi så ikke prøve også at tage nogle "almindlige" portrætter?, spurgte fotografen, det koster ikke noget at få taget billederne. Tjooeh, det kunne vi vel godt, vi skulle ikke andet og Ida var i hopla-humør, og et eller andet sted gad jeg det jo også godt selv. Det er nok fordi jeg aldrig selv er blevet udsat for sådan noget som barn, at jeg selv synes det er lidt sjovt at prøve med mit eget barn. Ligesom jeg også synes det er hyggeligt at lave hende en "Barnets bog", få taget familieportræt foran juletræet osv. Sådan noget fandtes ikke hjemme hos os. Ikke at jeg skal beklage mig, jeg har jo levet helt fint frem til nu uden. Min mand derimod har traumer over at blive stillet op til fotografering midt i City2 hvert år sammen med sine søskende, så han synes ikke det er lige så sjovt som jeg gør. Ida Evelyn syntes heldigvis det var vældig morsomt og det blev kun endnu federe af, at flere stod og beundrede hende mens seancen stod på.

Da der var tilbud og det kun kostede en 20 krone at få en lille kopi af forevigelsen med hjem, nuppede jeg da lige to af de bedste. De hænger nu på køleskabet og gør mig glad, hver gang jeg ser på dem og minder mig om en rigtig hyggelig time Ida og jeg havde sammen i Frederiksberg Centret - corny eller ej.

Den passer!

Lige en hurtig update her fra morgenstunden; den passer! Altså den tunika/kjole jeg fik syet til Ida i går aftes.

Pasformen hjælpes godt på vej af det bindebånd kjolen har i taljen.

Jeg er ikke så vant til at se hende i kjole, så synes først det så lidt mærkeligt ud, men synes nu at den er meget sød til hende. Jeg har mest har gjort det i bukser og buksedragter, men nu er sortimentet blevet udvidet og Idas gaderobe ligeså. Så længe knæene er fri til hendes krabben/kravlen rundt kan jeg også godt acceptere hun er begyndt at gå i kjoler.

Om lidt trodser vi snevejret og drager mod Østerbro for at komme til babyrytmik for sidste gang - alle barselsaktiviteterne lukkes langsomt ned. Heldigvis har vi stadig svømning hver fredag helt frem til maj. Bagefter skal vi have fundet en fotobiks og have taget pasfoto af bøllen og så en tur på rådhuset og få bestilt passet, så vi kan få lov at få Ida med, når vi vender snuden mod Paris.

Rigtig god snevejrsdag.

Fra en overspringshandling til en anden

Lige nu sidder jeg faktisk og skriver på en ansøgning...Det kan I godt mærke ik'? Det gjorde næsten også tidligere, hvor jeg kom til at gå ud i mit hobbyrum, hvor min computer stod til opladning. Desværre havde jeg glemt at tænde for opladeren, så den skulle stå lidt længere. Så kom jeg til at sy i stedet. Og hov, det tog lidt længere tid end jeg havde regnet med, men jeg har nu fået lavet denne kjole/tunika til Ida Evelyn.


I opskriften hedder den str. 74-80, så hun burde kunne passe den nu, da hun er godt på vej op i str. 74. Men lige nu er det vist mest en kjole, så kan den vokser med hende til en tunika. Det er dejligt, at kunne sy noget tøj til hende nu, der har potentielt længere levetid end et par måneder. Jeg har derfor også besluttet at sy noget til hende i dette Libertyprint:

Lilla Capel, som jeg er helt forelsket i for tiden. Det bliver formentlig en tunika som denne, da den lader til at kunne bruges et godt stykke tid, og nu har jeg fået afprøvet mønstret. Desværre/heldigvis har jeg ikke kunne prøve den på Ida endnu, da hun var faldet godt i søvn da den blev færdig.

Udover tunikaen fik jeg også syet en bukseelastik fast, der var blevet snoet, i et par af mine egne bukser og lappet de der irriterende huller i mine jakkelommer. Nu blogger jeg så lidt, og så er der vel snart ikke flere overspringshandlinger jeg kan ty til? Jo, nu kom der lige et par mails jeg kan tjekke...

Med udsigt til Eiffeltårnet

Jahuu, så er miniferien til Paris bestilt. Det bliver første gang vi skal ud at rejse som lille familie og jeg glæder mig! Far, mor og bøllen på tur.

Indbringende lørdag

Først kom posten med disse skønne sager fra mine Change aways med En fugl i hånden. Den fine slå-om tunika har Helle selv syet og jeg synes den er SÅ fin, farverne er lige mig (eller Ida). Den røde cardigan er fra Mini a ture, hvis striktrøjer jeg har en vis svaghed for.

Helle har lige fået ryddet op i alt hendes lækre stof og er tæt på at afslutte sit speciale og har i den anledning lavet en lækker Give away med minimum 4 stofpakker på højkant. De heldige vindere bliver trukket 1. marts. Inspireret af denne oprydning har jeg også fået ryddet op i mit stof. Før lå det krøllet sammen i fire kasser, det var dog farvesorteret, men det var noget rod. Her på det sidste har jeg så set, hvor fint alle I andre blogdamer har jeres stoffer lagt sammen (når det altså er ryddet op). "Så meget stof har jeg slet ikke, at det kan betale sig" har jeg så tænkt, når jeg så det. Men da jeg så gik i gang kunne jeg da godt se, at det alligevel er blevet til et godt lille lager. Nu håber jeg bare der er en der kommer og holder orden i det for mig, for det ser da meget mere lækkert ud på denne måde.


Senere i dag blev der så føjet lidt ekstra lækkerier til mit lager, da Idas farmor og farfar kom forbi til frokost. Farmor havde været i gemmerne og fundet alle mulige fine ting som jeg måtte få. Der var en masse fint hæklede mellemstykker, der har været tiltænkt dyne- og pudebetrækker, hæklede servietringe og blonder, noget lækkert stof og en fantastisk klokkestreng med en broderet pige og lille vers for hver af de 12 måneder i året. Jeg synes klokkestrengens broderi er rigtig fint og vil gerne bruge det på en eller anden måde, men til hvad? Først tænkte jeg, at man kunne lave "måneds-pudebetræk". Men det er vist alligevel lidt urealistisk, at man skulle kunne huske at skifte sådan en pude hver måned. Har du nogle gode idéer?


De fine sager fra svigermor, mindede mig også om et par lækre strikkehæfter min egen mor kom med for noget tid siden, som jeg ikke har fået vist jer. Der er ikke dato på nogen af dem, men at dømme ud fra de flotte farvesammensætninger, tænker jeg omkring slut 70'erne.

Man kan da ikke andet end at elske de modeller, vel? Læg også mærke til, at begge blades fotografer har tænkt, at det ville være ekstra sødt, hvis de små modeller optrådte sammen med nogle små dyr. I det ene blad er det kaniner og i det andet små hunde. So cute!

3 meter græs - i min stue

Ahh, dejligt grønt græs tænkte Ida Evelyn i dag og krabbede rundt i det. Vel at mærke mens sneen væltede ned udenfor.
Jeg har nemlig været ude og investere i tre meter stof med græsprint fra Stof 2000 til at ombetrække sansegyngen med.

Jeg ved ikke hvad det er, men jeg har altid en trang til at ombetrække, sy om eller på anden måde personliggøre de ting jeg har/køber. F.eks. Ikea-reolen, sengeranden i Ida Evelyns seng og nu senest sansegyngen. Der er endda stof til overs så skråstolen kan også få sig en overhaling. Men indtil videre ser gyngen således ud, og vi kan nu sætte babyen på græs hele foråret.


Til sidst får I lige et kig på den nyeste investering af forårsfarver i vores stue, tre styk Alpha-art bogstaver. Synes de er fantastisk dekorative og lige noget for en farvefreak som mig. Jeg tænker også, at de kan være lærerige legestykker, når Ida begynder at blive bogstav-interesseret, så vil fortsætte med at samle på nye bogstaver.

Lidt der luner på en mors dårlige samvittighed

Jeg må indrømme jeg har lidt dårlig samvittighed over Ida Evelyns nylige forkølelse. I lørdags var vi så heldige at have fået fingrene i en bil (det har vi ikke normalt) og en sådan lejlighed skal jo udnyttes. Jeg havde derfor udset mig nogle forskellige hylder vi skulle ud og fylde bagagerummet med, til mit hobbyrum. "Hvis jeg skal med ud at handle nogen steder lørdag formiddag, så skal det altså være tidligt inden der kommer for mange mennesker", lød mandens respons. Altså blev mand, mor og barn sendt ud af døren 9.30 lørdag morgen for at være klar til butikkens åbningstid. Det var selvfølgelig koldt og sneagtigt i vejret (kan det overhovedet være andet?), men vi var jo i bil, der hurtigt bliver varm og desuden havde vi en dyne med til over babyen.

Da vi normalt ikke har en bil, har vi heller ikke rigtig fået investeret i noget babyvinterovertøj, fordi hun jo altid er pakket ind i Voksiposen når vi skal nogle steder. Ida havde derfor kun en enkelt trøje med hætte udover sit tøj (ikke en gang en hue under hætten havde hendes ravnemor givet hende på!). Det er helt sikkert fint, tænkte jeg, hun sidder i varm bil med dyne på, vi holder lige uden for butikken og så hurtigt hjem igen bagefter.

Men nej, vi kunne selvfølgelig ikke holde lige uden for butikken, og da vi kom helt hen til butikken var der 5 minutter til de åbnede (fedt vi for en gangs skyld kom ud af døren til planlagt tid). Vi fandt dog en smøge at stå i de sidste par minutter, men tror alligevel babyen kom til at fryse lidt for meget. Søndag aften fik hun så feber og snotnæse og moren fik mega dårlig samvittighed. Nu er feberen væk, men snotten løber frejdigt videre og moren har gjort sit for at en lignende situation ikke opstår igen. Jeg har syet en køredragt Ida brugte i barnevognen før det blev rigtig koldt og hun kom ned i Voksien, om til en flyverdragt som hun nu også kan bruge i en autostol eller bæresæle.

Fra lands til luften, eller fra køre- til flyverdragt

Det er endnu en Elsebeth Gynther model (selvfølgelig, da det indtil jul var den eneste sybog jeg ejede) som jeg har foret med pladevat, og den er super nem at sy. Det var også ret let lige at klippe op så der blev ben i dragten. I bogen foreslås det også, at man kan lave ærmerne lidt ekstra lange, og så kan den klippes op til en jakke, når den ikke længere skal være køredragt - smart.

Jeg måtte også lige hækle en varm vest til Ida Evelyn, så jeg er helt sikker på hun ikke fryser længere.

Kreative besættelser

Når jeg har lært noget nyt, og synes det er sjovt at lave, så kan jeg godt få lyst til at sige "ok, så laver jeg bare 100 af dem", det bliver lidt af en kreativ besættelse for mig. Sådan havde jeg det også efter færdiggørelsen af mit patchworktæppe. Jeg syntes så godt både om resultatet og selve arbejdsprocessen, at jeg straks har kastet mig ud i endnu et tæppe-projekt. Denne gang et baby-/barnevognstæppe.

Da jeg selv synes det gik rigtig godt med at få tæppet til at ligge fint hjørne mod hjørne, og da jeg er blevet spurgt om tips og tricks til dette, har jeg her lavet en lille guide i forbindelse med tilblivelsen af mit andet tæppe.

1. Start selvfølgelig med at klippe alle lapperne.

2. Sy derefter lapperne sammen i baner. Sy dem alle med lige meget sømrum.

3. Pres sømrummene fra hinanden.

4. Nål banerne sammen i hver sammensyning, så det ikke forskubber sig mens du syr.

5. Begynd først at sy banerne sammen ved første sammensyning. På denne måde er du mere sikker på at alle hjørnerne herefter rammer hinanden. Et tip jeg selv har opsnappet fra Julias kommentar på hendes eget indlæg om patchwork på hendes blog The Vintage Hausfrau.

6. E voilá. Du kan nu læne dig tilbage og nyde synet af dine perfekt sammensyede stoflapper.

Rigtig god fornøjelse!

Patchwork og pædagogiske overvejelser

Jahuu, så er jeg online igen! Problemet skyldtes tilsyneladende, at min Mac havde fået en eller anden form for trådløst-netværks-overload, fordi der åbenbart er mange her i bygningen, der har trådløst netværk og så fik min computer kuller og skulle indstilles til en anden kanal... Eller det er i hvert fald sådan jeg forstod mandens forklaring - kan man høre jeg ikke lige er fagkyndig på det område? Nevermind, så længe cyberspace nu igen kan flyde frit lige ind på min skærm.

Og så må jeg i gang med pralerierne, for jeg har været særdeles produktiv siden i lørdags, hvor netværksproblemerne startede (hmm, måske netop derfor?). Til at starte med skal jeg selvfølgelig fremvise mit færdige patchworktæppe, de andre ting må komme i senere indlæg.

Jeg er særdeles tilfreds og stolt af resultatet eftersom det er første gang jeg har lavet noget med denne teknik. Se blot, hvor flot og lige tæppets hjørner rammer hinanden (ja, jeg sagde jo jeg var stolt af mig selv!).

Ida Evelyn har gennemtestet og godkendt tæppet.

Jeg vil jo normalt ikke høre efter gode råd og vejledning medmindre jeg selv har bedt om det. Derfor har jeg med vilje heller ikke spurgt nogen (læs her: min mor) om, hvordan et sådan patchwork-projekt skulle gribes an. Jeg vil hellere selv prøve mig frem og finde ud af hvad der fungerer, og efter jeg har fundet denne blogverden, kan jeg også her finde inspiration og tips efter eget behov. Jeg er også typen, der kun i yderste nødstilfælde finder en brugsvejledning frem og da kun for at skimme den igennem. Derfor ender nogle af mine første-forsøgs-projekter også mere eller mindre uheldigt ud, men jeg tænker det er en del af en kreativ erfaringsproces jeg skal igennem. Men denne gang er projektet vellykket i første hug!

At jeg ikke har bedt om gode råd og vejledning omkring projektet har nemlig ikke holdt nogen (læs igen: min mor) tilbage for, ganske ihærdigt og uopfordret, gentagne gange at minde mig om, at lapperne altså skal være HELT lige med trådretningen og, at jeg ABSOLUT skulle huske at ri pladevatten fast inden jeg syede det sammen med bagsiden, for ellers ville det skride rigtig meget for mig. "Jeg kender dig jo, og ved hvordan du vil gøre det..." Nå, nå, men så riede jeg da pladevatten fast.

Se selv mor, jeg riede det fast :-)

Men det er ikke kun, når jeg selv skal lære, at jeg har en pædagogisk brist. Det er i den grad også, når jeg skal lære fra mig. Dette kom jeg til at tænke på den anden dag, da jeg skulle vise en fra min mødregruppe, hvordan man hækler Oldemorfirkanter. Heldigvis kunne hun godt hækle lidt i forvejen og fangede ret hurtigt, hvordan man gjorde. Jeg har før skulle lære en anden veninde at hækle som ikke kunne hækle i forvejen. Sessionen blevet afsluttet med, at jeg måtte konstatere, at hun nok bare måtte acceptere, at hun altså ikke kunne hækle. Men det kan hun altså godt - i hvert fald nu, hvor hendes moster har lært hende det (sorry). Den store pædagog bliver jeg nok aldrig.

Mine lidt "hjemmegjorte" løsninger gør også, at jeg ikke altid kender de korrekte udtryk og betegnelser for forskellige styles og teknikker. F.eks. havde jeg en diskussion med et par veninder om, hvorvidt jeg havde lavet patchwork før. Det mener jeg jo tydeligvis ikke jeg har, men de mente, at de håndquiltede tæpper, jeg efterhånden har lavet nogle stykker af, også er patchwork.

Hvis "patchwork" blot betyder "lapper der er syet sammen", ja så har de jo ret. Men fordi jeg synes det er en helt anden proces og andre teknikker jeg har brugt til denne type tæpper, har jeg ikke tænkt på det som det samme. Det pink tæppe er 100% syet i hånden. Hver lille firkant er først blevet presset og derefter quiltet. Til sidst sys alle firkanterne sammen og der automatisk bageside på tæppet.

Er der nogle mere patchwork-kyndige personer, der har bedre faglige betegnelser for de forskellige teknikker?

Syge børn!

Ikke alene har jeg en lille snottet bøllepige liggende inde i sengen med feber, men min lille MacBook er desværre også blevet ramt af en eller anden bacille og vil ikke rigtig gå på netværket herhjemme, og er den på hopper den hurtigt af igen. Nu har jeg på en eller anden måde fået hul igennem her til bloggen til et lille hurtigt indlæg. Men altså ingen billeder...

Øv, har ellers både lavet mit patchworktæppe færdigt, startet på et nyt, hæklet en vest og syet et par nye forårsbukser til bøllen. Så der er ellers nok at prale af for tiden. Det må komme i senere indlæg, når forbindelsen igen er blevet stabil - forhåbentlig snart.

Jeg kan desværre heller ikke rigtig komme ind og se alle de nye indlæg på jeres andres blogge, så der venter mig en stor opdateringsrunde, som jeg ser meget frem til, så snart problemet er løst - eller når jeg får fingre i mandens computer.

Ihh, er det ikke bare træls, når sådan noget elektronik, der bare SKAL virke går i udu?

Avisen og Journalisten med holdninger...

Så var det i dag, hvor jeg som journalisten med holdninger tog min lille avis under armen og tog til Fastelavn i Valby. Avisen og jeg var dog ikke helt enige om det med avishatten.

I Valby ventede en spændt lille cowgirl og friskbagte fastelavnsboller på os. Puha, spiste så mange, at jeg slet ikke har fået spist aftensmad. Men hyggeligt var det helt bestemt både for de store og de små.


Kan I forresten huske den der Handysit ting i lommeformat, som jeg købte på min sidste tur til Malmø og som jeg havde en idé om ville være smart? Nå, men den blev også afprøvet i dag - og den er smart!

Undskyld, men hvem har skruet de lange stænger på min lille bitte baby?

Meget mere Mumi

Jeg har jo tidligere fortalt om min trang til at samle på Mumi-krus, og sådan en trang forsvinder jo ikke bare, fordi man har fået nogle hylder, der lige passer til det antal krus man har. Og der er Mumi-krus-producenterne smarte, for ud over nye krus til kollektionen et par gange om året, laver de også sæson-krus. Derfor kan der blive lidt plads på mine hylder til nye krus, hvis jeg vælger at udskifte lidt omkring årstidernes skiften - og det gør jeg!

Jeg kan derfor nu skifte dette Jule-krus ud....


...med dette nye Kollektionskrus

Da jeg købte dette nye krus var der endda tilbud så man fik en pakke Mumi-servietter med ganske gratis. Fantastisk, jeg vidste slet ikke man kunne få sådanne servietter.

Nu håber jeg bare, at jeg er hurtigt ude her til udgivelsen af det nye sommersæson-krus (det var jeg nemlig ikke sidste år) og så kan disse to vintersæson-krus måske holde sommerferie nede i en skuffe.