søndag den 24. oktober 2010

Opskrift på hæklet abe

Her er den så, den efterspurgte opskrift på "mine" aber. Den skulle gerne være lige til at gå til, så jeg ønsker bare god fornøjelse med hækleriet og håber at få lov at se de endelige resultater.

Du kan selvfølgelig også altid finde opskriften på min DIY-side.

Garn: Jeg laver dem som regel i almindeligt bomuldsgarn, evt. kombineret med strømpe- og nissegarn. Det vigtigste er at de farver man bruger har nogenlunde samme tykkelse.

Fyld: Bamsevat, skumgummi e.l.

Hæklenål: Jeg bruger nål nr. 3 og nogle gange 2,5 alt efter garnets tykkelse. Til øjnene bruger jeg nål nr. 2.

Forkortelser: Luftmasker = lm, fastmasker = fm, kantmaske= km, udtagning = udtagn. (2 masker i en fm), indtagning = indtagn. (2 masker hækles sammen).

Arme og ben:
Skift farve når du har 3 omgange med hver farve.
  • 4 lm samles i en ring med en km
  • Hækl 6 fm i ringen
  • 1. omg: 1 udtagn. i alle fm
  • 2.-3. omg.: 12 fm
  • 4. omg.: 3 fm, 1 udtagn. i alt 3 gange
Slut af når der er 12 striber i alt. Lav 4 ialt = 2 arme og 2 ben.

Kroppen:
Skift farve når du har 3 omgange med hver farve.
  • 4 lm samles i en ring med en km
  • Hækl 7 fm i ringen
  • 1. omg.: udtagn. i alle 7 fm
  • 2. omg.: 1 fm, 1 udtagn. gentag omg. rundt
  • 3. omg.: 2 fm, 1 udtagn. gentag omg. rundt
  • 4. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  • 5.-6. omg.: 3 fm, 1 udtagn. gentag omg. rundt
  • 7. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  • 8. omg.: 3 fm, 1 udtagn. gentag omg. rundt
  • 9.-10. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  • 11. omg.: 5 fm, 1 indtagn. gentag omg. rundt
  • 12.-17. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  • 18. omg.: 4 fm, 1 indtagn. gentag omg. rundt
  • 19.-21. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  •  22. omg.: 3 fm, 1 indtagn. gentag omg. rundt
  • 23.-25. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  • 26. omg.: 2 fm, 1 indtagn. gentag omg. rundt
  • 27.-32. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  • 33. omg.: 1 fm, 1 indtagn.  gentag omg. rundt
Luk af.

Hoved:
Laves i én farve.
  • 4 lm samles i en ring med en km  
  • Hækl 7 fm i ringen
  • 1. omg.: udtagn. i alle 7 fm
  • 2. omg.: 1 fm, 1 udtagn. gentag omg. rundt
  • 3. omg.: 2 fm, 1 udtagn. gentag omg. rundt
  • 4. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  • 5. omg.: 3 fm, 1 udtagn. gentag omg. rundt
  • 6. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  • 7. omg.: 2 fm, 1 udtagn. gentag omg. rundt
  • 8.-13. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  • 14. omg.: 5 fm, 1 indtagn. gentag omg. rundt
  • 15.-19. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  • 20. omg. og til slut: tag ind således at der for hver omg. er færre fm mellem indtagn. end den forrige. Træk de sidste masker sammen og luk af (husk at putte fyld i hovedet inden du lukker helt af)
Mundparti:
Laves i én farve.
  • 4 lm samles i en ring med en km  
  • Hækl 7 fm i ringen
  • 1. omg.: udtagn. i alle 7 fm
  • 2. omg.: 1 fm, 1 udtagn. gentag omg. rundt
  • 3. omg.: 2 fm, 1 udtagn. gentag omg. rundt
  • 4. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  • 5. omg.: 3 fm, 1 udtagn. gentag omg. rundt
  • 6. omg.: 1 fm i hver fm omg. rundt
  • fortsæt som 6. omg. til du synes mundpartiet har den rette længde og luk herefter af.
Ører og øjne:
Ørerne laves i samme farve som hovedet.
Øjnene laves på en mindre nål (evt. også i tyndere garn). Her startes med sort og skiftes til hvidt ved begyndelsen af 2. omg.
  • 4 lm samles i en ring med en km  
  • Hækl 6 fm i ringen
  • 1. omg.: udtagn. i alle 6 fm
  • 2. omg.: 1 fm, 1 udtagn. i alt 5 gange
  • 3. omg.: Vend og hækl tilbage således. 3 fm, 2 udtagn., 5 fm, 2 udtagn., 3 fm
  • Luk af.
 Lav 2 af hver.


Montering:
Fyld abens forskellige dele ud med bamsevat, skumgummi e.l. og sy delene sammen. Munden syes på med en enkelt tråd garn.



TIP:
I stedet for 2 farver striber med1 omgang af hver farve, kan man også lave aben med flere farver striber med f.eks. 1, 2 og 3 omgange med hver farve. Eller, som på denne abe 4 farver med 1, 1, 2 og 2 omgange med hver farve. Eller multifarvet med en omgang i hver farve ligesom elefanten herunder. På de multifarvede aber plejer jeg også at lave striber på hovedet og kun lave mundpartiet ensfarvet.

70 kommentarer:

  1. TAK Mie... Så skal jeg bare liiiige lære at hækle mere end lm og fm! Men de skønne aber kunne godt være det der får mig i gang for alvor :-)
    Smil fra Mia

    SvarSlet
  2. Velbekomme Mia - og det er faktisk kun lm og fm du skal kunne for at lave aben :-)

    SvarSlet
  3. Uha hvor spændende! Glæder mig til at prøve :-)
    Tak fordi du deler.
    Kh Stine.

    SvarSlet
  4. Mange tak!! Den kommer på min meget lange to-do-liste. Håber snart jeg får tid. Den er nemlig så fin, den abe!!

    SvarSlet
  5. Hvor er det sødt af dig at give os din opskrift!! Det er nogen rigtig søde dyr du får lavet! Dine elefanter er også rigtig fine!!!
    kh Inger Lise

    SvarSlet
  6. Tusind tak fordi du vil dele opskriften med os. Jeg er helt solgt til dine aber, så jeg må helt sikkert i gang med én!

    SvarSlet
  7. Jeg vil også sige mange mange tak for deling af opskriften...jeg glæder mig til at komme igang med en hr. abe:-) I øvrigt er min lille søn rigtig glad for elefanten, jeg købte af dig:-))
    Rigtig go´søndag.
    Mvh Trine

    SvarSlet
  8. Kære Mie....jeg har brugt over en mdr. og tusind optravlinger på at digte min egen opskrift ha ha ;0))) Og NU kommmer din dejlige abe opskrift her....ei altså....;0)) Jeg er nu heller ikke så god til at følge opskrifter, så måske er der en mening med "galskaben" min abe er bare i familie med din kunne man sige, den har dog en lidt anden kropsbygning og et andet hovede..... men hvad gør det, der e rjo ikke noget rigtigt og forkert :0) OG hvor er det SKØNT at blive inspireret til sit eget og til nye idéer.....og det blir jeg her på din side :0))
    Så tak for det ;0)

    Kærligst Camille

    SvarSlet
  9. Mie du er simpelthen en GULDKLUMP, tusind tak fordi du deler din pragtfulde lille abe med os andre. Jeg har lyst til at smide alt hvad jeg har i hænderne og gå igang med det samme (burde dog gøre et par små projekter færdige først). Og selvfølgelig linker jeg til dig når jeg får lavet den lille fyr.

    SvarSlet
  10. Tak Mie! Jeg glæder mig til at kaste mig over opskriften ;-)
    Kh Louise

    SvarSlet
  11. Tak fordi du deler, jeg glæder mig til at prøve at lave den, når jeg når ned til den på min to doo liste, hi, hi.

    SvarSlet
  12. ej hvor fint, mange tak!
    så må jeg se om jeg kan finde ud af det :)

    SvarSlet
  13. Hej Mie - 1000 tak for DIY jeg vil helt sikkert hækle aben måske den skal ligge under juletræet herhjemme :-)

    SvarSlet
  14. Det er nogle skønne aber du har hæklet. En god gaveide til både børn og barnlige sjæle. Tusind tak fordi du har lagt opskriften ud på din blog. Jeg må helt sikkert hækle aben, jeg skal nok lægge et link til din blog:)) Tak fordi hu deler opskriften til din fantastiske abe:))

    SvarSlet
  15. Kære Mie, jeg kunne godt tænke mig at spørge dig el. jer andre....når I tar ind...blir det så ikke hullet der hvor I tar ind??? jeg sys godt jeg kan se på min hvor jeg har taget ind, og det er jeg lidt træt af, men jeg sys ikk man kan se det på dine aber.....nu har jeg self heller ikke prøvet din opskrift endnu.....men en indtagning er vel en indtagning.....ved ikke om garntype og hæklenåls str kan spille ind?? :0)) Kan I hjælpe mig med at få opklaret gåden? takker :0)


    Kærligst Camille

    SvarSlet
  16. NU har jeg været på kreativ messe i fredericia ( i går) og fået opklaret min indtagnings sag ;0)) En sød hækle dame hos Tante Grøn var meget behjælpelig og i fællesskab fandt vi ud af hvad ejg gjorde forkert når jeg tog ind....sååå NUUUU skal jeg dælme igang ...men helt rigtig indtagning ;0))

    God weekend til jer alle :0)

    Camille

    SvarSlet
  17. Camille; glad for du har fundet ud af det :-)

    SvarSlet
  18. Hej :)
    De er bare så flotte alle dine ting.... hold fast jeg er imponeret :) Kæmpe ros. Dejligt du vil dele opskriften med aber med os andre. Den er så sød og jeg er godt igang.
    Jeg har så lige et spørgsmål til hovedet. Jeg er kommet til 20.omgang og forstår ikke helt hvordan jeg skal komme videre. Hvor mange fm laver du inden indtagning? Håber du vil være så sød at forklare lidt nærmere så lillemanden kan få sin abe :)
    Tak på forhånd.
    Kram fra Malene

    SvarSlet
  19. Malene; ja, det er ikke så præcist forklaret der, fordi jeg plejer at tage lidt tilfældigt ind, som jeg lige synes det passer. Men prøv dig frem fx med 4 fm, 1 intagn., næste omgang 3 fm, 1 indtagn., 2 fm, 1 indtagn. osv. Til sidst plejer jeg bare at hækle fm sammen så den kommer til at lukke helt til.

    Håber du forstår og får lavet din abe færdig.

    SvarSlet
  20. Aha fantastisk.... tusind tak for hurtigt svar :) Jeg prøver. Jeg plejer at sige (hvis tingene ikke bliver helt som efter opskriften) at det er fordi det jeg laver kun er fjernt beslægtet med den som det var meningen det skulle ligne ;) Så min abe bliver nok bare en fjern fætter Abe fra Australien ;)

    Iøvrigt vil jeg da lige give endnu en ros for alle de smukke ting du har lavet til din datters værelse. Jeg er netop igang med at vælge ting til min 2.søns værelse og har fået mange gode ideer fra dig. Mange tak :) Elsker din hylde/kasse.... <3

    SvarSlet
  21. Hej Mie, tusind tak for opskriften! Er lige blevet færdig med min abe og er ganske tilfreds :-) Du kan se den her http://www.familienlindholmandersen.dk/43156553. Knus fra Iben

    SvarSlet
  22. Hej Mie

    Jeg er lige i går blevet færdig med en af dine aber. Sikke en god opskrift! Du kan se her, hvis du har lyst :)

    Jeg har dog lige et spørgsmål. Bliver dine syninger også skrå/snoede-agtige? Eller har du et trick til at undgå dette?

    Mvh.
    Xenia

    SvarSlet
  23. Kan man også finde opskriften på elefanten nogen steder? Den er sød :)

    SvarSlet
  24. Stine; nej, har ikke opskriften på elefanten på bloggen. Den er vist nok fra Hendes verden.

    SvarSlet
  25. Hej Mie.
    Fandt din fine abe og er i gang med den. Men men men...hvordan skifter man garnfarve så striberne ikke bliver forskudte af hinanden?? Har prøvet flere forskellige ting og intet virker tilsyneladende. VH Lone

    SvarSlet
  26. Hej Lone, ja det er ikke lige til ikke at få forskudte striber, men det kan hjælpe lidt at slutte hver farve af med en ekstra kædemaske. På denne måde forskubber striberne sig ikke helt lige så meget ellers, men det kan vist ikke helt undgåes, det er min erfaring i hvert fald.

    SvarSlet
  27. Hej Mie! jeg er ved at lave en af dine aber ( med lidt justeringer ) i en tøset lyserød farve. den er til min niece når den engang bliver færdig, hun bliver bare rigtig glad for den.
    det er en super fin diy - det er dejligt at du deler ud. :) det er det første rigtige hækleprojekt jeg har rodet mig ud i, og indtil videre har jeg ikke været i tvivl om noget, rigtig god beskrivelse. og skal nok lige sende en billede af den færdige avekat når den er færdig. hilsen Sahra.

    SvarSlet
  28. Hejsa
    Jeg har også ladet mig inspirere af din fine opskrift og har fået en fin abe ud af det til min kære søn Karl :)
    Jeg kunne se du skrev, at du gerne ville se resultatet så jeg sender hermed et link :)

    http://lutteridyl.blogspot.com/2011/01/hklet-abe.html

    SvarSlet
  29. Hej Mie
    Hvor er aben sød den er noteret på to do listen. Den passer lige til noget af mit restegarn. Hvor meget garn går der ca. pr. abe? Ville være ærgeligt at starte på stribet abe med system i striberne, hvis der så ikke er nok garn tilsidst.

    SvarSlet
  30. Garnforbruget er ca. et halvt nøgle til den farve mundpartiet er i og lidt mere end et halvt nøgle til den anden farve.

    SvarSlet
  31. Aben er bare så fin! Har hæklet den til min datter på 4 måneder, hvor den bare er SÅ god. Hun har nemt ved at få fat i den, og den finder nemt vejen til munden ;) Dog havde jeg lidt problemer med øjnene - synes det sorte blev meget stort! Men jeg er også nybegynder ;)

    SvarSlet
  32. Så er jeg gået i gang :D
    Dette bliver mit første hækleprojekt for alvor..
    Tak for en god DIY

    SvarSlet
  33. Abeskøn....heldigt jeg fandt din skønne blog (melder mig straks som fast læser), for her bliver jeg da vildt inspireret!

    En hilsen fra ny læser
    Betty

    SvarSlet
  34. Hejsa. Jeg synes din abe er rigtig sød, og lige den rette størrelse, til et nogen lunde hurtigt gaveprojekt. Så jeg har brugt den to gange til julegaver i år ;)
    Jeg har sat din opskrift ind på min blog, men i en redigeret udgave. Redigeret for at gøre den letlæselig for sådan en hækle-opskrift tumpe som mig ;) Jeg har selvfølgelig også linket til dig, som oprindelig opskrift-digter ;)
    Håber det hele er okay....
    http://mariamiss6.wordpress.com/2011/12/28/haeklet-abe-diy/

    SvarSlet
  35. Hej Mie
    Tak for nogle søde opskrifter på hæklet dyr.

    http://www.facebook.com/photo.php?fbid=10150932917049556&set=a.10150390711924556.374467.578674555&type=1&theater
    Og
    http://www.facebook.com/photo.php?fbid=10150928218674556&set=a.10150390711924556.374467.578674555&type=1&theater

    Hilsen Maia

    SvarSlet
  36. Sikke en fin abe! Jeg gik straks i gang med kroppen, men jeg forstår ikke at man allerede i omgang 11 skal begynde at tage ind. På dit billede bliver aben jo tykkere og tykkere helt indtil slutningen og ikke kun 1/3 del ned. Kan det passe?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er rigtig nok. Du skal tage ind på 11. omgang men så heller ikke igen før 18. omg. På denne måde for den den let trekantede form som du også kan se mine aber har. Held og lykke med resten.

      Slet
    2. Tusinde tak! Kan det passe at man starter fra numsen?

      Slet
    3. Ja, man starter nedefra. Foroven er der hul også efter man slutter af.

      Slet
  37. Tak for opskrifter , som har ligget længe, og nu er blevet til en abekat.
    Du kan se den hos mig. Og tak for de mange inspirerede timer på din blog.

    SvarSlet
  38. Tak for opskriften! :) Jeg er gået i gang med at prøve.. Men der er lige noget jeg ikke forstår. Jeg er i gang med kroppen lige nu og;

    #1 I 5.-6. omg.: 3 fm, 1 udtagn. gentag omg. rundt. Skal jeg så tage ud i både 5 og 6 omg?

    Tror bare jeg er blevet lidt forvirret, har nemlig prøvet at sammenligne med en andens der har brugt din, og der ser der altså ikke ud til at hun har taget ud begge gange nemlig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hulda
      Jeg ved ikke lige hvor mange masker jeg kommer op på hvor den er bredest. Men jeg tager ud i både 5. og 6. omg.

      Held og lykke med det :)

      Slet
  39. Det er måske nemmere bare at spørge hvor mange masker du er oppe på at have rundt om hvor aben er bredest? Jeg regner mig frem til 53 - og en anden 42 :b Der er jo stor forskel.

    SvarSlet
  40. Hej med dig..
    Jeg har lige hæklet min første abe efter din DIY.. Takker, jeg synes den var super nem at gå til, så bestemt ikke den sidste jeg giver mig i kast med :-)) Jeg har lige blogget om det og linket til din DIY.. Og så har jeg meldt mig som fast læser her hos dig, og glæder mig til at følge dig..
    KH..

    SvarSlet
  41. Hej. Super fin abe, som kommer på min ide-liste til når mine nuværende projekter er afsluttet. Jeg er vild med de grønne farver på aben. Hvilket garn er det og hvor har du købt det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare helt alm bomuldsgarn (8/4 mener jeg tykkelsen hedder) og jeg køber det, hvor jeg støder på det i garnforretninger eller supermarkeder.

      Slet
  42. Hej
    Jeg har lånt din opskrift, og min version kan du se på min blog, hvis du har lyst =)
    KH Lena

    SvarSlet
  43. Hej,
    Jeg sidder og er i gang med at hækle aben. Hvor stor bliver den og hvor meget garn skal der bruges i alt? Jeg har to bundter garn - vil dette være nok tror du?
    KH Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, 2 nøgler garn er nok til hele aben :)

      Slet
  44. Hej Mie
    Tak, fordi du deler din skønne opskrift af aben, som bare er for lækker! Opskriften er enkel og lige til at gå til. Her får du lige et link til min blog, hvor du kan se min udgave af din abe http://lottesroom.blogspot.dk/2012/09/katrines-abe.html

    Kh Lotte (www.lottesroom.blogspot.dk)

    SvarSlet
  45. Hej Mie
    Jeg vil også gerne sige mange tak for opskriften! Dejligt at du gider dele... jeg har fået lavet endda nogle stykker :D
    Hvis du lyster kan du se en af dem her

    http://kreativlillemor.blogspot.dk/2012/10/hklet-abe-og-tilhrende-hagesmk.html


    Kh Lotte

    SvarSlet
  46. Hej Mie,

    Den søde elefant der er billede af nederst i opskriften kunne jeg godt tænke mig at lave, har du en opskift på den? Synes ikke lige jeg kan finde den og den er bare sååå sød;)
    /Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Det er desværre ikke lige en opskrift jeg ligger ide med. Den er fra et Hendes Verden blad fra nogle år siden. Måske den kan findes på deres hjemmeside.

      Slet
  47. hey med mie jeg tænkte på hvor jeg ku finde opskrift på den søde elefant. mvh lissy

    SvarSlet
  48. Kære Mie

    Tusind tak for inspiration. Kik forbi min blog og se min udgave af din abe

    http://mitlillekreativeunivers.blogspot.dk/

    SvarSlet
  49. Hejsa
    Tak for en skøn opskrift på en abekat.

    Jeg har lige hæklet en efter din opskrift og linket til dig.

    SvarSlet
  50. Hej :))
    Først og fremmest, Tak for den fine opskrift på aben, jeg er allerede i gang med at lave en i gul og brun.
    Jeg bliver rigtig inspireret af at kigge på din blog, du laver virkelig mange flotte ting.
    Jeg vil lige ligge et link ind til en hj. side, hvor der er hjælp til et problem jeg kan læse at mange har. Nemlig det at lave overgangen mellem farverne pæne. Jeg har selv fået dette link af en varmestue strikker.

    http://www.planetjune.com/blog/amigurumi-help/perfect-stripes-for-amigurumi-video/

    Håber det kan hjælpe I andre som det har hjulpet mig.

    Vh. Jonna

    SvarSlet
  51. Sød abe - har lavet flere til gaver og den vækker altid stor lykke. Jeg har videreudviklet lidt på den - kan ikke lade være!:) prøv med 6 omg i samme farve nederst på ben/arme før striberne begynder - så får den "hænder/fødder". Laver to små næsebor (sys på) på snuden. Dobbelte ører med kontrastfarve i midten og hæklet kant udenpå i hoved og bagøre farve. Bliver super sød synes jeg. Jeg kan desværre ikke finde ud af at loade billede op... Har du en mail? Så mailer jeg dem gerne, så du kan lægge dem ud på din blog. Mine tekniske evner er langt fra så veludviklede som de kreative hækle/strikke evner;) kh Pernille

    SvarSlet
  52. Hej, jeg har nu hæklet alle dele men er aben ikke født med en hale ? Kh Birgit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgit - nej lige denne type abe, har ingen hale :) Men man skal være velkommen til at freestyle en på :)

      Slet
  53. Er igang med ørene! Hvad betyder vend? Skal jeg hækle tilbage eller vende det jeg har hæklet rundt? Hjælp;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal vende det du har hæklet rundt og hækle tilbage, sådan at du nu hækler fra bagsiden af. Håber det giver mening :)

      Slet
    2. Super tak for hurtigt svar;)

      Slet
  54. Det er en skøn abe og en meget veludført opskrift. Den var mit allerførste projekt, da jeg lærte at hækle.
    Min søn er stadig rigtig vild med den.
    Jeg er ved at starte en hækleblog op. Må jeg henvise til din side?

    SvarSlet
  55. Super skøn abe, er igang med nr to af slagsen. Og mange tak for at du deler opskriften. Rigtig hyggelig blog du har.

    SvarSlet
  56. Tak for en god opskrift. Den var nem at følge. Dejlig abe.

    SvarSlet
  57. Tak for en dejlig opskrift, Mht til ørerne, synes jeg ikke opskriften ligner ørerne på billedet, er der hæklet et par ekstra omgange eller?
    Jeg synes også min abe har en lidt anden facon på kroppen, den er mere buttet og ikke så lang, er din grønne abe som opskriften?

    Tak for opskriften! :)
    Hilsen Lissen

    SvarSlet
  58. Hej Mie
    Faldt over en hæklet abe på denne blog, og syntes da bestemt den lignede din, og kan da se at det er det.
    Synes det er ærgerligt nogle deler en opskrift der ikke er ens egen, når nu du har været sød at dele:
    http://mosterskuffert.blogspot.dk/p/hklet-abeopskrift.html
    Hav en dejlig sommer!
    KH Micha

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...