søndag den 13. december 2009

Barnedåb og bagudvendte pralerier

For lige knap 2 måneder siden holdt vi barnedåb for vores lille bøllepige, der blev døbt Ida Evelyn Børre Mangelsen - intet mindre. Men da det jo var f.b. (før bloggen) har jeg ikke lavet nogle pralerier i den forbindelse. Jeg vælger derfor at prale lidt bagud i dette indlæg.


Masseproduktion af dåbsinvitationer

Jeg har selv syet kjolen efter opskriften på en 'Loddert' fra Elsebeth Gynther (ønsker mig meget en ny sybog, da det eneste jeg syr er fra Fru Gynthers hånd, og det kunne da være meget sjovt med lidt fornyelse) som jeg forlængede, så den fik et mere traditionelt dåbskjole-slæb.


Jeg faldt for kysen i Liberty hos Mælkechokolade og købte selv en halv meter til at lave kanterne på kjolen med så det passede sammen. Til den efterfølgende fest havde jeg syet bukser i samme stof, så synes selv det var en meget gennemført lille dame, der holdt fest.

Dåben og festen indfriede alle forventninger, med skrigen i kirken, en glad og ombejlet hovedperson til festen bagefter, god mad, glade gæster og et overflod af skønne gaver til lille Ida Evelyn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg, det sætter jeg stor pris på.

Husk at tilmelde dig email-servicen, hvis du vil have besked, når jeg eller andre også kommenterer på tråden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...