lørdag den 28. marts 2015

#Eva fortæller




Eva har altid været glad for bøger. Sådan nogle rigtige bøger kun med bogstaver i. Bøger som børn under 4 år hverken kan læse eller forstå. Men Eva findes tit siddende fordybet i en tung roman, småmumlende en fantasifuld historie. Jeg undres og charmeres lige meget over det, hver gang jeg ser det. Faktisk er Eva den eneste her i huset, der har læst gennem Fifty shades of Grey, da den en overgang var hendes foretrukne at hive ned fra bogreolen.

Nu har Eva kastet sig ud i at skrive sine egne historier og side op og side ned, bliver fyldt med bølgede linjer og de mest fantastiske historier - eller opskrifter og formularer, som hun også kalder dem.





Det med at læse i "bøgerne med mange bogstaver" er noget Eva altid har gjort. Men det her med at skrive, er noget hun er startet på samtidig med, at jeg begyndte at skrive meget mere i mine notesbøger. Det er ren copy-cat og ret tankevækkende hvor meget ens børn lærer ved ganske enkelt at efterligne efter bedste evne - og hvor stor indflydelse vores små hverdagshandlinger, rent faktisk har på vores børn og den type små mennesker de udvikler sig til.

Ikke alle historier behøver ord...


torsdag den 26. marts 2015

Ego-tid, e-bog og give away

Indlægget her er skrevet i samarbejde med Lahme Kommunikation og L'oreal Paris.


Det her, det er totalt velvære for mig. Tid til kaffen, tid til lakken, tid til bøgerne - de skrevne, de uskrevne og de der skal farvelægges. Kort sagt ego-tid.

Jeg er så privilegeret at have fri hver onsdag. Ofte bliver denne dag fyldt ud med tøjvask, rengøring, oprydning, vacciner og tandlægebesøg, men der bliver fra tid til anden også tid til at holde en fridag, der er helt og holdent øremærket til MIG og min ego-tid. Og jeg er efterhånden også begyndt at kunne holde disse dage med ro i sindet, for vasketøjet skal nok blive ved at være der også selvom jeg river nogle timer ud midt i hverdagene til bare at være overflødighedshorn over for mig selv.

Det er også i disse timer jeg giver mig ekstra tid til velvære - ordne negle, lægge en ansigtsmaske, farve hår eller give mig selv en hårkur. Og mon ikke også man får lidt ekstra overskud til alle hverdagens øvrige spillopper, når man husker en gang i mellem at tillade sig selv lidt luksus?

I denne e-bog som Lahme Kommunikation og L'oreal har begået sammen, får du en masse tips og råd til at få tid til lidt spa-luksus i din hverdag. Men du får også en masse info om skønhedstrends og spa'ens historie.

Som lidt ekstra selvforkælelse, har jeg også fået mulighed for at lade en af jer læsere vinde hele pakken af hverdagsluksus, som du kan se på billedet herunder (Mozart dog undtaget, selvom han kan være kilde til lidt tiltrængt afslapning i hverdagen). Her er shampoo, balsam og hårkur, en hel håndplejeserie fra Essie inklusiv deres helt nye Flowerista serie med 6 forskellige farver og foryngende ansigtspleje i form af Revitalift filler serum og ansigtscreme.



For at deltage i lodtrækningen om hele denne herlighed skal du blot smide en kommentar her til indlægget med din email adresse og meget gerne et par linjer eller flere om, hvad der er velvære og hverdagsluksus for dig. Gør dette senest langfredag den 3. april 2015, hvorefter jeg trækker en vinder.



tirsdag den 24. marts 2015

#Hvalen - den nye ugle?

Da jeg tilbage i januar måned besøgte Maison e Objet-messen i Paris i forbindelse med mit arbejde, slog det mig, at hvaler var dukket op rundt omkring på nyhederne i stort set alle afskygninger. Bløde, hårde, seje, søde hvaler. Over det hele.



Da vi kom hjem igen, kunne jeg godt se at det maritime tema på det seneste har sneget sig frem. Så først var der uglen, så ræven og nu altså hvalen med sit efterslæb af diverse havdyr, bølger og både. Meget fint og dekorativt, hvis du spørger mig.



Har du også lagt mærke til den frembrusende hval?

søndag den 22. marts 2015

Tandlægebesøg

I den forgangne uge var jeg til tandlægen med Ida. Det er vi ret jævnligt, da Ida ved 2,5 års alderen fik fundet en tand med dårlig emalje. Det er noget der er medfødt og ikke noget der skyldes dårlig tandbørstning (har jeg altid sådan en trang til at understrege), men det betyder at hendes tand, en kindtand, nærmest smuldrer væk. Den tand er der derfor blevet holdt ekstra godt øje med og Ida har været til tandtjek med den et par gange om året og fået lagt flour på.

Ved sidste tjek vurderede tandlægen dog, at der nu var for stor risiko for at der skulle udvikle sig karies i tanden og den skulle bores og fyldes med plast. Hun gennemgik derfor hele forløbet med Ida, på den mest pædagogiske måde og virkelig i børnehøjde, og gav os en ny tid 3 uger senere.



Ida tog det hele som en oplevelse og glædede sig bare til at komme igen og få en glat tand i stedet for den dårlige ru tand. Og den pige holder bare aldrig op med at imponere mig, for da det så blev tid til det store indgreb blev det også taget i stiv arm. Hun lagde sig bare op, åbnede munden og lod sig uden vrøvl bedøve og herefter boret og gjort ved.

Tandlægen havde hele vejen igennem en god kontakt med Ida og holdt mange pauser og snakkede og forklarede. Er sikker på det gjorde hele forskellen. Tidligere har vi været ved en anden tandlæge (hende der først opdagede den dårlige emalje), hvor det blot endte med at Ida skreg og ikke ville åbne munden uden tvang - ikke særlig rart for hverken barn eller mor. Så hatten af for den virkelig dygtige børnetandlæge, der kunne gøre noget, der ellers godt kunne ende som et lidt småtraumatisk minde, til en så god oplevelse for både Ida og jeg.

søndag den 15. marts 2015

#Wreck This Journal - En kreativ boganmeldelse



Wreck This Journal er en male-, opgave-, skitse- og notesbog for voksne. Hver side rummer små kreative opgaver af den ene og den anden slags - nogle mere mærkelige end andre. Nogle endda en lille smule grænseoverskridende. Ja, grænseoverskridende, specielt for typer, der godt kan lide orden og symmetri. For ikke to sider behøver at blive ens, ja faktisk behøver man slet ikke gøre præcis som opgaven byder(!). For eksempel har jeg nu udfyldt en side, hvor der ellers står, at man skal efterlade den blank med vilje. På microniveau er dette faktisk lidt grænseoverskridende for mig.

Og dette er netop bogens formål, at rykke nogle kreative grænser hos dig der udfylder den.



Indrømmet, jeg fandt bogen en anelse fjollet da jeg først fik den tilsendt og de første par sider begyndte jeg kun halvhjertet at udfylde for anmeldelsens skyld. Men så syntes jeg alligevel det var lidt sjovt at skvulpe kaffe ud på en side - og det gav faktisk også et fedt udtryk på papiret da det tørrede. Og så var det jeg lærte om skribleriets god egenskaber og tænkte denne bog var et god redskab til at arbejde med dette og tilføje det et ekstra kreativt niveau. Da jeg herefter så alle disse eksempler på en færdigudfyldt bog, var jeg helt hooked og fandt mig selv siddende det bedste af en weekends dag med at udfylde bogen med farver og dimseri.




Der er noget ganske befriende ved at have et sted, hvor man kan kaste sig ud i at være kreativ for ingen anden grund en blot kreativitetens skyld. Noget jeg ellers ikke er specielt god til. Har det ikke et formål eller et slutresultat for øje, så kan jeg på ingen måde lide at kaste mig ud i det. Og når man lige præcis taler kreativitet, kan dette godt være lidt af en hæmsko. For tit er det i forsøg og afprøvning af nye ting man udvikler sig eller får nye ideer. Men jeg er altså sådan en, der helst bare vil følge en opskrift eller have udtænkt det helt endelige resultat inden jeg kaster mig ud i et hvilket som helst kreativt projekt - at udfaldet så ikke altid bliver som forventet er en helt anden snak...



Har du det lidt på samme måde eller har du aldrig tænkt over, hvordan din kreativitet opstår eller udfolder sig? Med bogen her får man under alle omstændigheder en god ramme til at komme igang med en mere eller mindre formålsløs kreativitet, for om ikke andet så kan udfyldelsen af bogen udgøre formålet i sig selv, for de kreative udfoldelser.

søndag den 8. marts 2015

#At skrive så blækket flyder

Papirvarer, blokke og i særdeleshed notesbøger er en evig svaghed for mig. Det er ganske enkelt umuligt for mig at passere en afdeling med kontorartikler, uden lige at skulle mærke på noget eller bladre nogle sider igennem i vilkårlige notesbøger. Lige for tiden har jeg gang i 3 notesbøger til forskellige formål; skriblerier, ting jeg skal huske, udkast til taler (ja, for jeg er så blevet sådan en, der gerne lige holder en tale, ved enhver given lejlighed) og to-do-lister. Desuden er en notesbog inden for rækkevidde altid et godt sted at lade børnene tegne, når man befinder sig et sted med uventet ventetid -  så kan man også være heldig at støde på de sødeste små børnetegninger, midt i man sidder og arbejder.



Sidste weekend var jeg på en fantastisk inspirerende workshop hos Julia Lahme. Det var sådan en dejlig dag fyldt med ny viden, a-ha-oplevelser og en masse af mine egne tanker vedrørende blogging og tekstforfatteri omsat til kloge og veldrejede ord i en andens mund. En af de ting, der var ny viden for mig, var informationen om det store potentiale, der er i at skrive mere i hånden. Ved altid at skrive alting på en computer gennem et tastatur, mister vi nemlig flere kognitive egenskaber, hvilket blandt andet betyder, at ens skrevne ordforråd indskrænkes. For at modarbejde dette anbefalede Julia, at man begyndte at skrive mere i hånden, hvis man ønskede at blive en bedre og mere kreativ tekstforfatter og få vækket sit såkaldt sleeping vocabulary. Fx skrive udkast til ens arbejdstekster i hånden eller kladder til blogindlæg i hånden. Og så huske at slippe hæmningerne og bare lade ordene flyde fra hoved til hånd og ud på papiret uden tanke på orden, opsætning og skønskrift.

Alt det gav så meget mening for mig. Jeg elsker at skrive i hånden, men har med tiden fundet det for overflødigt/gammeldags/molboarbejde/nyttesløst til at jeg kunne forsvare at bruge den ekstra tid på det, som det nu engang tager fremfor at skrive det direkte ind på computeren. Men at få at vide, at det rent faktisk tjener et formål at skrive mere i hånden, har gjort det ganske attraktivt for mig at genoptage skribleriet. Både dette blogindlæg og mit forrige er derfor begge startet ud som håndskrevne sider og det vil mine næste indlæg også være. Ikke at jeg tror man som læser kan se en umiddelbar forskel, men for mig er der. At skrive disse par indlæg har nemlig været en meget mere gennemtænkt proces en sædvanligt, hvor jeg føler jeg har fået en lidt større bid af mig selv med over i indlægget. Og dét håber jeg, at du som læser på sigt vil kunne mærke.




Fra jeg kunne skrive selv og indtil jeg var omkring 20-22 år skrev jeg meget regelmæssig dagbog i hånden. Og næsten hver gang jeg skrev, endte det med at jeg fik skrevet meget, meget mere end jeg troede jeg ville, for når først pen ramte papir, flød ordene ud i en nærmest ukontrollerbar strøm. Lige netop dén proces kan jeg mærke jeg har savnet. Når jeg tænker tilbage på mine allerførste blogindlæg tror jeg stadig den var der, den fornemmelse. Men stille og roligt har mine hænder fundet en formel til mine blogindlæg og når først den "ramme" er fyldt ud, har jeg haft svært ved at skrive mig ud af de "rammer". At få et så konkret råd til at vende denne skrivetendens føles som en kæmpe gave. For jeg elsker ord, elsker at skrive, fornemmelsen af pen på papir, at beundre udfyldte håndskrevne sider. Og jeg elsker, at jeg lige nu skriver dette i hånden og at jeg for fremtiden har endnu flere grunde til at købe nye, lækre notesbøger.




Faktisk startede dette blogindlæg med at skulle være en anmeldelse af en bog/notesbog, der i den grad kan hjælpe en i gang med at smide nogle hæmninger og få fyldt en notesbog op med ligegyldige kreativiteter og fjollede skriblerier. Men jeg havde åbenbart mere på hjerte om håndskriveri end jeg først havde troet og anmeldelsen får du derfor i næste indlæg helt for sig selv.

torsdag den 5. marts 2015

#Idas garderobe




Her ser du Idas garderobe. Som i, dette er alt Idas tøj! Alt hvad hun går i. Alt hvad hun kan og vil have på for tiden.

Udover dette har hun omtrent 10 par underbukser og 7 par strømper hun kan tolerere at have på. Det er ikke meget, når det også skal dække over ekstra tøj i børnehaven og et par dages fri mellem tøjvaskeri! Undertrøjer og nattøj er generelt ikke noget Ida bruger. Til sommer har hun 6-7 nederdele, jeg regner med hun tager i brug igen, men så længe hun i vintermånederne skal have noget langt på benene bryder hun sig ikke om at have et ekstra lag udover. Så i vintermånederne er Ida lid af en "buksepige", på trods af hun faktisk er en sand kjoleelsker. Om sommeren er det hele meget lettere, når der bare skal trækkes i nederdel og T-shirt.

Det har i perioder gået mig meget på, at det skal være så bøvlet at finde tøj til Ida. Men efterhånden er det blevet en helt naturlig ting, at det at være Idas mor (også) betyder, en evig søgen efter perfekte benklæder og en særligt kræsen udvælgelse af hendes tøj i øvrigt. For udover at have en oversensitivitet i sin taktilsans (ikke taktilsky, da dette dækker over et lidt andet begreb), har Ida også en meget klar holdning til, hvad der er flot tøj og flot til hende. En erfaring jeg i denne forbindelse har gjort mig er, at det kan betale sig at betale for kvalitet, for finder vi først noget hun kan lide, går hun gerne med det meget eksklusivt i de perioder, hvor det føles godt. Så hellere lidt, godt tøj der bliver brugt end meget der blot ligger til frustration i klædeskabet.

Idas oversensitivitet eller forstyrrelse i følesansen, kald det hvad du vil, er efterhånden noget vi alle har accepteret, at vi vedvarende skal lære at leve med. Det kan mildest talt være irriterrende og frustrende, ikke mindst for Ida selv, der jo kun bliver mere og mere bevidst om sin egen påklædning. Men jeg har efterhånden også fundet en ro i det, som jeg er sikker på også smitter af på Ida.

Vi har efterhånden været vidt omkring med Idas sensitivitets-issues: hos egen læge, til kranio-sakral massage, neurologisk børneambulatorium på Rigshospitalet, ergoterapi, pædagogisk/psykolgisk rådgivning, interviewet til Vores børn, til Magasinet Lime og, fordi jeg er sikker på det hænger sammen med, at Ida er særligt sensitiv, også interviewet til denne (gode!) bog. Alt dette har givet os og jeg mulighed for at høre, læse og tale en masse med/om andre med lignende udfordringer - og alene det at få følelsen af ikke at stå helt alene med denne slags udfordringer er en kæmpe lettelse. En af de ting jeg især har taget til mig, var da en af mine kollegaer sagde til mig, at hun ganske enkelt havde valgt ikke længere at bekymre sig så meget om hendes ældste datters påklædning, da jeg, efter vi havde talt os frem til vores døtres meget enslydende tøj-issues, spurgte ind til, hvad hun gjorde, når det blev koldere i vejret og ens barn nægtede at tage varmere tøj på. Det gav med det samme helt vildt god mening for mig - og gør stadig. For hvorfor blive ved med at søge den samme konflikt igen og igen, i stedet for at lytte til sit barn?

I børnehaven er vi og Ida blevet mødt med en oprigtig forståelse og respekt for den beslutning og de udfordringer de ved Ida har med sit tøj. Her får hun lov til på daglig basis at glide i intet andet end de glatte prinsesse-udklædningskjoler hun har med hjemmefra, så snart lejligheden byder sig. Skal de ud får Ida god forberedelsestid i forhold til at skulle i tøjet og i flyverdragten (den ulideligt omklamrende, varme sag!) og det er helt ok, at hun kun har en enkelt langærmet bomuldsbluse på under overtøjet. Hun nægter pure at have flere lag på, selvom vi andre synes det er lige koldt nok. Men hun kan øjensynligt klare det og hun er (7-9-13) stort set aldrig forkølet. Til gengæld undgås der mange uhensigtsmæssige konflikter og frustrationer med alle disse små tiltag og særlige aftaler, og det giver ro i både mit sind og i særdeleshed også i Idas.

Så derfor er dette hele Idas garderobe og det er bare helt okay!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...